Nyhed - Podera Barbi

Oprettet d.

Nyhed - Podera Barbi

Vi har fået et nyt vinhus ind i sortimentet. Vi er selv ret begejstrede for disse vine og har valgt at vi starter med 3 nyheder. Der er tale om en hvidvin samt 2 rødvine. Hvidvinen er elegant og vil kunne tilfredsstille de fleste da den er virkelig sprød og lækker. 

 

De 2 røde er begge lavet på druen Sangiovese som er en meget klassisk italiensk drue. Vingården er placeret i Umbrien hvor de fleste der arbejder med Sangiovese er placeret i Toscana regionen. Det kan man ikke rigtigt smage men det gør at disse flotte vine rent prismæsssigt er under hvad de skulle koste hvis de kom fra Toscana. 

 

Se læs mere om disse nye vine under nyheder. 

 

Om Barbi vingården:

I 1932 etablerede Enzo Barbi sin vingård i Baschi i Umbrien. Som baggrund havde han flere generationer af en traditionsrig familie af vinbønder Helt fra starten fortsatte han familietraditionen med kun at lave vine af høj kvalitet, og den dag i dag er det respekten for naturen, der sammen med den nyeste teknologi og en lang og høj ”håndværksmæssig” kunnen, der er baggrunden for de bemærkelsesværdige vine.